Kæden vurderer, at kurverne vil fortsætte med at pege opad de næste år. Det skriver Berlingske. Ifølge Christel Friis-Mikkelsen, der er direktør for H&M-kæden i Danmark, er de godt på plads både i store og mellemstore byer, og nu prøver de kræfter med de lidt mindre byer som Kalundborg, Nyborg og Skanderborg. Siden 2008 har den svenske koncern øget sit antal af butikker i Danmark fra 67 til 76 og har også lanceret nye koncepter.